Dyrenes Beskyttelse har gennem mange år arbejdet for at skabe opmærksomhed omkring forholdene for de cirka 200 millioner dyr, der årligt opdrættes i danske stalde. Forhold, der vurderes ikke at tilgodese dyrenes behov tilstrækkeligt. Ifølge Dyrenes Beskyttelse dør ca. 25.000 pattegrise dagligt i staldene i den danske svineindustri, de farende og diegivende søer i konventionelle opdræt fikseres i farebøjler, og generelt har grisene ringe mulighed for aktivering. Burhøns har begrænset mulighed for at udøve deres naturlige adfærd, og den såkaldte turbokylling er avlet, så den vokser hurtigere, end dens ben og hjerte kan bære. Endelig kommer kun omkring en tredjedel af danske malkekøer på græs i sommerhalvåret, og ifølge Dyrenes Beskyttelse fodres køerne med tilsætningsstoffer, der skal nedsætte deres metanudledning, for at tilgodese en intensiv produktion i staldanlæg.
Dyrenes Beskyttelse argumenterer for, at den nuværende praksis i det danske konventionelle landbrug bør omlægges, så dyrene lever et liv med bedre mulighed for at udleve deres naturlige adfærd. Dyrenes Beskyttelse har fremført dyrefaglige argumenter, men oplever, at omstillingen af det konventionelle landbrug hen mod en mere dyrevenlig produktion går meget langsomt.
Med støtte fra QATO Fonden har Dyrenes Beskyttelse derfor igangsat et treårigt projekt, hvor fundamentet skal etableres for, at organisationen også kan benytte økonomiske argumenter i debatten.
De økonomiske analyser omfatter blandt andet produktionen, transporten af levende dyr, eksporten af dansk producerede animalske fødevarer og et kig på EU’s landbrugsstøtteordninger. Målet er at kunne bidrage med konstruktive input til at indtænke mere velfærd for dyrene i produktionen af animalske produkter.
Projektet er igangværende, idet det blev støttet af QATO Fonden i 2023 med en defineret projektperiode fra 2024 til 2027.
"Når dyrevelfærden skal forbedres i praksis, er det afgørende at forstå den animalske produktion som et økonomisk system. Projektet giver os mulighed for at afdække de incitamenter og strukturer, der fastholder dyrene i et industrialiseret system – og pege på løsninger, der rækker ud over individuelle forbrugervalg,” siger Britta Riis, direktør i Dyrenes Beskyttelse.
Dyrenes Beskyttelse har siden 1875 arbejdet for at forbedre dyrs forhold. Det gør de blandt andet ved at påvirke beslutningstagerne, arbejde for bedre forhold for dyr i det danske industrilandbrug, løse dyreværnssager i hele Danmark, pleje vilde dyr på vildtplejestationer samt drive internater, hvor familiedyr sikres nye og kærlige hjem. Derudover arbejder organisationen internationalt med udvalgte projekter, der har til formål at forbedre dyrs velfærd.
