Ny ansøgningsportal - ændringer i datoer og procedurer

Den 18. september 2026 skifter vi ansøgningssystem i QATO Fonden med målet om at skabe et mere brugervenligt system for vores ansøgere samt lette sagsbehandlingen internt. 

I overgangsperioden fra medio august og indtil vi går i luften med det nye system den 17. september, vil der være ændringer i datoer og procedurer for indsendelse af ansøgninger, udbetalingsanmodninger og afrapportering, som ansøgere og bevillingsmodtagere skal være opmærksomme på.

I overgangsperioden indtil vi går i luften med den nye ansøgningsportal vil der være følgende ændringer:

Ansøgningsfrister og overgang:

  • For jer der vil ansøge QATO Fonden
    Ansøgninger kan indsendes i det nuværende system frem til den 10. august, hvorefter de skal indsendes via det nye ansøgningssystem fra den 18. september.

  • For jer, der vil anmode om at få udbetalt en bevilling (eller en rateudbetaling)
    Udbetalingsanmodninger kan indsendes i det nuværende system frem til den 17. september. Vi anbefaler dog, at det sker så tidligt som muligt i september måned. I perioden fra den 18. september til den 1. november kan der ikke anmodes om udbetaling på en eksisterende bevilling.

  • For jer, der skal indsende en afrapportering
    Afrapportering og statusrapporter kan indsendes i det gamle system frem til den 17. september. Herefter vil afrapporteringer først kunne indsendes i det nye system fra den 1. november (falder deadline for afrapportering i perioden 17. september til 1. november, så indsendes materialet blot, når det nye system åbner for indsendelse af afrapportering den 1. november.

Efter vi er gået live med den nye ansøgningsportal

Nye ansøgninger kan indsendes via den nye ansøgningsportal fra 18. september.

Har du allerede en profil i det gamle system (OnlineLegat) skal du også oprette dig som bruger i vores nye system (GrantOne). Anvend samme e-mailadresse som brugt i det tidligere system. 

For jer, som er aktive bevillingsmodtagere

Fra 17. september til 1. november vil eksisterende bevillingsmodtagere ikke have adgang til deres bevilling(er), hverken i den gamle eller den nye ansøgningsportal. Fondens sekretariat kan kontaktes, hvis der er spørgsmål til eksisterende bevillinger i denne periode.

Ultimo oktober vil alle, som har aktive bevillinger hos QATO Fonden, modtage en mail om, at deres bevilling nu kan findes i det nye fondssystem, og at de skal oprette en profil. Alt information angående en eksisterende bevilling bliver automatisk tilknyttet den nye profil, som oprettes af en organisation med en aktiv bevilling hos fonden. Mailen vil indeholde detaljeret information om, hvordan I opretter profilen, og hvor I kan henvende jer for hjælp. Herefter vil al kommunikation inkl. udbetalingsanmodninger, afrapporteringer o.l. foregå i det nye system.

Kontakt sekretariatet ved yderligere spørgsmål

Har du spørgsmål til ovenstående, kan du kontakte fonden på info@qatofonden.dk eller ringe til sekretariatet på telefon +45 28354455 indenfor almindelig kontortid.

Andre nyheder